Pressemeddelelser

Ideer til adventskranse: julestjerner og lys

  • News Categories
  • Pressemeddelelser
  • Mangfoldig

Julestjerner udstråler juleglæde i juletiden, takket være deres stjerneformede blade og klare farver. For mange mennesker er de lige så meget en del af julen som en krans. Så hvorfor ikke lave en kombination? Her viser eksperterne hos Stars for Europe en lang række smarte DIY-ideer til kranse med julestjerner, der passer til enhver stil og smag.

Trin for trin: en alternativ adventsdekoration for vintage-elskere

Basen til denne alternative juledekoration er en vintage-bakke i metal. Den er nem at lave med et hyggeligt, landligt look, og den kræver hverken gran eller fyr.

Du skal bruge en rund vintage-bakke, fire bloklys, en skål, en kugle af skum, julestjerner, mos, kogler, vand og en havesaks.

Trin 1: Placer først skumkuglen i vandet, indtil den er godt gennemblødt.

Trin 2: Klip julestjerne-blomsterne af og sæt dem tæt sammen ned i skumkuglen. Vigtigt: for at sikre, at de afskårne julestjerne-stilke holder sig friske i op til to uger, skal du først nedsænke de afskårne stilke i 60°C varmt vand i nogle få sekunder, direkte efter du har klippet dem af, og så i koldt vand.

 Trin 3: Til sidst arrangerer du julestjerne-kuglen, lysene og koglerne på bakken og fylder de tomme steder med mos.

Nålefri dekorationer i skåle

Skåle er en perfekt base til kreative adventskranse, som de følgende tre ideer viser - og de laves alle tre uden traditionel gran og fyr.

Den romantiske juledekoration er nem at lave på ingen tid. Læg blot en vædet kugle af blomsterskum/oasis ned i en egnet skål eller bakke og pynt den ved at sætte stearinlys, afskårne julestjerner, roser, hortensia og bærgrene i. Når de bruges som afskårne blomster giver julestjerner dekorationer et farverigt touch, uden at jule-looket forsvinder. For at sikre, at de holder sig friske i længere tid, skal du nedsænke stilkene i varmt vand (ca. 60°C) i nogle få sekunder, så snart du har klippet dem af, og derefter straks i koldt vand.

Til højre: Smart industrial style med naturlige, varme noter. For at skabe en elegant adventskrans, som afspejler de urbane rødlige toner i dette rum, plantes mini-julestjerner og sukkulenter i en skål af beton. En lysestage-ring af metal støtter de høje stearinlys i dæmpet rosa, og dekorationen udsmykkes med grankogler og tørrede klematis-stængler.

Til venstre: Denne adventsdekoration i miniatureudgave passer på selv det mindste bord og ville også være en perfekt før-julegave. For at lave den selv skal du bare plante mini-julestjerner og echeveria-sukkulenter i en lille keramikskål og isætte fire lysholdere med spyd og så udfylde hullerne med frisk grøn mos. Til sidst sætter du så nogle matchende lys i. Færdig!

Grønt gran og farverige julestjerner

Julestjerner fås i en lang række farver og størrelser. Især hvis de bliver brugt som afskårne blomster eller som fine mini-julestjerner, er de så alsidige, at du kan skabe alle former for juledekorationer og arrangementer. Hvis du bruger gran sammen med julestjerner, kan du utroligt nemt lave smukke adventskranse på ingen tid.

Denne dekoration i naturalistisk stil, der kan minde om et lejrbål, er lavet med grene af fyr, gran og enebær, kombineret med kogler og afskårne julestjerner i forskellige varme farver. Hurtigt og nemt laver du en base på en tallerken med en vædet kugle af blomsterskum/oasis, hvorefter du tilføjer matchende lys.

En enkel og effektiv idé er at arrangere farverige mini-julestjerner ved siden af hinanden på en flad tallerken eller en bakke. Indram dem med grønne grangrene som en smuk alternativ adventskrans, du kan sammensætte på ingen tid. Du kan placere fire adventslys i dekorationen, hvis du har lyst.