Pressemeddelelser

Mini-julestjerner: Man kommer langt med lidt. Hvordan små stjerner får stor succes.

  • Pressemeddelelser

Potteplanter i miniformat er in. Disse fine planter har ikke brug for megen plads og er blikfang på ethvert bord, vindueskarm eller kommode. De er også fine som små, men dejlige gaver. I julesæsonen er mini-julestjerner meget populære. Takket være deres farverige, stjerneformede kronblade får disse små planter hurtigt tryllet julestemningen frem. Stars for Europe, de europæiske julestjerne-producenters markedsføringskanal, giver her nogle tips til pleje og dekoration for at hjælpe disse små stjerner med at få stor succes.

Plejetips til mini-julestjerner

Det ideelle sted for en julestjerne er en lys, varm plads, hvor den ikke får træk. Dette gælder også for mini-julestjerner. Med hensyn til vandingsbehov adskiller den lille stjerne sig ikke fra sine større slægtninge. Nøglen er at vande dem jævnligt, men moderat. Plantens rodnet bør ikke få lov at tørre helt ud, men bør heller ikke overvandes, hvilket er en virkelig udfordring med de små: Små planter har naturligvis mindre rodnet. Vand dem derfor forsigtigt, for at forhindre at rødderne står i vand, og sørg samtidig for, at rodnettet ikke tørrer ud. For at undgå forkert vanding anbefaler eksperter at vande i bunden i stedet for at vande foroven i potten. Anvend vand med stuetemperatur og lad rodnettet suge i nogle få minutter, hvorefter vandet fjernes. Gentag hver tredje dag eller oftere om nødvendigt. Efter 15 minutter undersøges, om der stadig er overskydende vand i potten eller underkoppen, og det fjernes med det samme, da julestjerner ikke tåler at stå konstant i vand. Tip: Placer aldrig mini-julestjerner for tæt på et varmeapparat, da den varme luft hurtigt vil tørre jorden ud.

Alsidig virtuos

Med deres strålende smukke, stjerneformede kronblade og mangfoldige farver er julestjerner virkelig dekorative mirakler. Takket være deres lille størrelse giver mini-julestjerner masser af muligheder for at skabe festlige arrangementer. En enkel, men effektiv idé til en borddekoration er at arrangere et antal mini-julestjerner i forskellige farver og former side om side i en flad, dekorativ skål. En enkelt plante i en gammel tekop eller sukkerskål bliver et iøjnefaldende blikfang på advents-kaffebordet og julestjernen kan ganske enkelt plantes direkte i koppen eller skålen. Vand forsigtigt for at undgå overvanding. Den fine lille plante er også god til at bruge i hængende juledekorationer, julekalendere og adventskranse. Der findes information, inspiration og gode idéer til dekorationer på Facebook - Årets Julestjerne